Mental træning

Mental træning indgår som en naturlig del af vores arbejde for at løfte præstationer og trivsel og skabe positiv udvikling for mennesker og virksomheder.

Mental træning er en bestanddel i præstationsfremmende psykologi (PEP), som igen er et centralt omdrejningspunkt i vores ydelser. Fx indgår mental træning i vores uddannelser og coachingforløb.

I øvrigt indeholder mental træning byggesten til meditation og mindfulness. Ligesom du kan øge udbyttet af fysisk træning med mental træning, hvilket mange elitesportsudøvere benytter sig af.

I det følgende kan du læse mere om, hvad mental træning går ud på.

Formål og udbytte

Mental træning kan fx hjælpe dig og dit team med at:

  • Opnå bedre præstationer og øget målopfyldelse.
  • Forny og forstærke motivationen – og øge udholdenheden i modgang.
  • Forebygge og håndtere pres og stress i hverdagen.
  • Styrke evnen til nærvær og indre ro i hverdagen.
  • Bevare roen og overblikket i vigtige præstationssiuationer.
  • Undgå koncentrationstab og paniktanker, når du er presset.
  • Fastholde fokus og opmærksomhed – trods indre og ydre forstyrrelser.
  • Indarbejde nye tankemønstre og adfærdsvaner – og undgå at falde tilbage på de gamle.

Bevidst og fokuseret tankearbejde

Mental træning går ud på at blive bevidst om og arbejde fokuseret med det, du tænker og føler. Så det er dig, som styrer dine tanker. Fremfor dine tanker, som styrer dig, og hvordan du har det.

Du kan således lære at fokusere dine tanker og styrke dine mentale evner, så de understøtter og fremmer den udvikling og de forandringer, du ønsker at opnå.

Tilsvarende kan mental træning medvirke til at mindske “støjen” fra forstyrrende tanker og følelser, der hæmmer din udfoldelse, dit velbefindende og evnen til at tænke konstruktivt.

Mental træning beskæftiger sig med sammenhænge og samspil mellem tanker, følelser og krop. De konkrete teknikker omfatter derfor både tankemæssige, følelsesmæssige, sproglige og kropslige teknikker.

Optimal præstationstilstand og nervøsitet

Nervøsitet er en naturlig evne, som mange af os umiddelbart helst ville være foruden. Fx fordi vi har oplevet, hvordan den kan stå i vejen for gode præstationer, velbefindende,  selvtillid og lyst og mod på nye udfordringer.

Men nervøsitet kan være både nyttig og nødvendig, når det virkelig gælder. Og den kan være afgørende for at præstere optimalt.

Mental træning kan for det første medvirke til, at din nervøsitet ikke får overtaget og overvælder dig.

For det andet kan mental træning medvirke til at tilpasse din nervøsitet og kanalisere den over i en såkaldt optimal præstationstilstand – både psykisk og fysisk. Det kaldes også et optimalt spændingsniveau inden for sportverdenen.

Hvad en optimal præstationstilstand består af, varierer fra person til person – og fra situation til situation.  Blandt de gængse psykiske og fysiske kendetegn er: Du føler dig afslappet, energisk, afbalanceret og anstrengelsesløs i dine bevægelser. Du føler dig i kontrol, rolig og fredfyldt, du mærker en stærk selvtillid og dit fokus er knivskarpt.

Øvelse gør mester

Effekten er ofte proportional med indsatsen. Det gælder også mental træning.

Det kræver gentagelse og vedholdenhed at indarbejde nye og vanemæssige måder at tænke og handle på.  Ellers kommer du nemt og naturligt til at gøre, som du plejer, når hverdagen og travlheden melder sig. Og når du føler dig presset eller stresset.

Jo mere og jo bedre du bevidst fokuserer din opmærksomhed i retning af det, du gerne vil opnå, desto større er sandsynligheden for at du hurtigt og effektivt kommer i mål.

Det kan fx være, du gerne vil i stand til at bevare roen og overblikket i vigtige præstationssituationer. Fremfor at miste koncentrationen og få præstationsangst, som du plejer. Så er det en afgørende fordel, at du på forhånd – og i mere trygge rammer – øver dig i, hvordan du helt konkret skaber ro og overblik, når det gælder.

Det er værd at bemærke, at selv moderat, regelmæssig mental træning kan have gavnlige effekter. Ligesom det gælder fysisk træning.

For eksempel viser forskning, at jævnlig mental træning kan nedsætte hastigheden i kroppens og hjernes aldringsproces. Forskning viser også, at regelmæssige meditationsøvelser er gavnlige for hjernens myelinproduktion, som igen er afgørende for indlæringsevnen.

Teknikker til mental træning

Mental træning beskæftiger sig med sammenhænge og samspil mellem tanker, følelser og krop. De konkrete teknikker til mental træning omfatter derfor både tankemæssige, følelsesmæssige, sproglige og kropslige teknikker. Du kan læse lidt om nogle af dem her.

Visualisering

En af velkendte tankemæssige teknikker er visualisering, som er effektiv til at understøtte og fremme realiseringen af fremtidige ønskescenarier.

Visualisering kan fx hjælpe dig med at opbygge motivation og fortsætte indsatsen, når du møder forhindringer på vejen mod mål.

Omfortolkning

Omfortolkning (reframing på engelsk) er en effektiv sproglig og tankemæssig teknik, som går ud på at omformulere og nytænke problemer, situationer og oplevelser – ved at se og forstå dem fra flere og nye vinkler.

Teknikken kan fx bidrage til at skabe flere ideer, bedre problemløsninger, fornyet mening og motivation og et bredere, mere nuanceret perspektiv på tingene.

Kropslige teknikker

Når vi er optaget af vores tanker, glemmer vi ofte at lytte til kroppen. De kropslige teknikker tager netop afsæt i kroppen og kropssproget.

To udbredte teknikker er vejrtrækningsøvelser og høj-energi kropspositioner (high power poses på engelsk). De kan hurtigt og effektivt løfte præstationer og velbefindende og styrke koncentrationsevnen, når du er presset. Og sammen virker de endnu stærkere.

En anden effektiv teknik er fysisk ankring af en god følelse og tilstand, som du kan aktivere og trække på, når du har brug for det. Det kan fx være en tilstand af indre ro i pressede situationer.

Læs mere om konkrete teknikker til mental træning.

Hjernelogisk forklaring

Der er en logisk hjernemæssig forklaring på, at mental træning er vigtig, når du skal indarbejde nye måder at tænke og handle på – og undgå at falde tilbage i gamle vaner og mønstre.

Forklaringen er billedlig talt, at hjernen er som en kornmark, hvor dine nuværende tankemønstre og vaner er nedtrådte stier. Vejen frem ligger i at opdage og betræde nye stier, som er mere attraktive for dig. Fx evnen til at bevare roen og overblikket under pres.

Med tiden, rejser kornet sig op, der hvor de gamle stier var. Mens de nye stier bliver nedtrådte og lettilgængelige. Det sker, jo mere du betræder de nye stier og undgår at betræde de vante gamle stier. På samme måde danner vi nye mentale mønstre og vaner, over tid.

Du kan læse mere om hjernemæssige forklaringer her.