Præstationsfremmende psykologi

Præstationsfremmende psykologi er et centralt omdrejningspunkt i vores arbejde med at løfte præstationer og trivsel og skabe positiv udvikling for personer, teams og organisationer.

Det hele afhænger nemlig af, hvordan du tænker og føler. Om dig selv og andre, dine omstændigheder og de situationer, du gennemlever. Hvis du ikke kan tænke det, kan du ikke gøre det! Og hvis du ikke gør noget, sker der ingenting!

Nedenfor kan du læse mere om, hvad præstationsfremmende psykologi går ud på. Vi kalder det også PEP, som er forkortelsen af ordet på engelsk (Performance Enhancing Psychology).

Ramme og indhold

Vores præstationsfremmende tilgang og metoder (PEP) er udviklet på baggrund af teoretisk og praktisk viden og erfaringer inden for forskellige psykologiske retninger, kombineret med sprog- og adfærdsvidenskab. I fokus er præstationspsykologi, positiv psykologi, neuropsykologi og sportspsykologi.

Vores tilgang og metoder er formet af Klaus Veiles (Sapiens Performance stifter) mangeårige erfaring og viden inden for ledelse og udvikling af personer og teams i erhvervslivet og elitesportens verden. Herunder coaching og mental træning af elitesportsudøvere i ind- og udland og interviews af førende eksperter i elitesport.

Formål og udbytte

Præstationsfremmende psykologi (PEP) kan fx hjælpe dig og dit team med at:

  • Opnå nye og højere mål, præstationer og drømme.
  • Holde fokus på det, du ønsker at opnå – og motivationen oppe undervejs.
  • Forstå og udnytte dine egne og andres evner og drivkræfter bedre.
  • Forebygge og håndtere pres og stress i hverdagen, og når det virkelig gælder.
  • Bedre forstå og udnytte personlige styrker og menneskelige forskelligheder.
  • Skabe flere handlemuligheder og øget mentalt overskud.
  • Skabe samspil og harmoni mellem det, du tænker, føler, siger og gør.
  • Ændre og give slippe på indre og ydre forhold, som hæmmer eller hindrer positiv udvikling og udfoldelse.

Præstationshæmmende forhold

Mennesker er forskellige. Så det varierer naturligvis, hvilke indre og ydre forhold, der hæmmer eller forhindrer os i at opnå det, vi gerne vil. Og i hvilket omfang.

Nogle almindelige indre og ydre udfordringer og forhindringer for enkeltpersoner og teams er:

  • Indgroede tankemønstre og adfærdsvaner.
  • Vedvarende højt arbejds- og præstationspres.
  • Længerevarende stresstilstande.
  • Vigtige situationer og svære begivenheder i arbejds- og privatliv.
  • Manglende mening og motivation.
  • Manglende udfordringer og udviklingsmuligheder.
  • Uklare, divergerende og demotiverende mål.
  • Modstridende værdier og holdninger.
  • Konfliktprægede relationer og situationer.

Det starter med det, du tænker

Gode præstationer, trivsel og positiv udvikling – eller mangel på samme. Det hele afhænger af, hvad og hvordan vi tænker og føler – bevidst og ubevidst. Om os selv, hinanden, vores omverden og de situationer, vi gennemlever.

Hvis du ikke kan tænke det, kan du ikke gøre det! Og hvis du ikke gør noget, sker der ingenting.

Derfor er vi nødt til at tænke nyt og anderledes for at opnå noget andet og bedre end hidtil. Det gælder både for personer, teams, organisationer og samfund.

Vi kan ikke løse vores problemer ved at tænke på den samme måde, som da vi skabte dem.
Albert Einstein

Evnen til at tænke nyt

Vi mennesker har en naturlig evne til nytænkning, forbedring og forandring. Og det er afgørende for, at vi kan udvikle og klare os godt i en foranderlig verden, hvor udviklingstempoet er skruet op.

Men evnen til at tænke nyt kan nemt blive forstyrret. Og den kan let blive afløst af en ligeså god og naturlig evne til at tænke og gøre det samme, som vi plejer.

Evnen til nytænkning forstyrres fx i takt med de informationer, vi får, gennem livet. På grund af en naturlig tendens til at vægte informationer og personer, som bekræfter de holdninger og antagelser, vi har i forvejen (det såkaldte bekræftelsesbias).

Og det er let og naturligt at blive (for) præget af rutinetænkning og gå på ‘autopilot’ i en travl hverdag, hvor der er mange gentagne gøremål og presserende opgaver.

Hvorfor går hjernen på autopilot? Det kan du læse mere om i afsnittet hjernemæssige forklaringer.

Ca. 90 % af vores tanker og beslutninger er ubevidste og automatiske. Og noget vi har tænkt mange gange før.

Det, du fokuserer på, får du mere af

Det kræver bevidst opmærksomhed og ændret fokus at indarbejde nye måder at tænke og handle på. Ellers kommer du nemt og naturligt til at gøre, som du plejer, når hverdagen og travlheden melder sig. Og når du føler dig presset eller stresset.

Det kan fx være, du gerne vil være i stand til at bevare roen og overblikket i vigtige præstationssituationer. I stedet for at miste koncentrationen og få præstationsangst, som du plejer. Så må du bevidst fokusere din opmærksomhed i retning af at opnå disse evner. Ellers risikerer du nemt og hurtigt at reagere som vanligt.

Den korte hjernemæssige forklaring er, at det, du er opmærksom på (bevidst og ubevidst), er det, som fylder i dine tanker og styrer dine indtryk. Og det bestemmer, hvordan du oplever og navigerer i verden og i forskellige situationer. Resten filtrerer du fra. Med andre ord: Det du fokuserer på, får du mere af.

Du kan læse mere om hjernemæssige forklaringer her.

Mål skaber fokus

Målsætninger skaber bevidst opmærksomhed og fokus i en ønsket retning.

Er målene (og belønningerne) effektive, kan de øge indsatsen og forstærke lysten til at fortsætte med en aktivitet. Ligesom de kan inspirere og tilskynde til at finde nye og bedre strategier til effektiv målopnåelse.

I teams og virksomheder er der ofte en række fælles og individuelle målsætninger – for præstationer, processer og resultater. Og de forstærkes fx med pengebelønninger baseret på økonomisk vækst og bundlinje.

Er der fokus på at optimere enkeltdele fremfor helheden, kan det medføre, at målene peger i forskellige retninger. Det kan have negative konsekvenser for præstationer, trivsel og udvikling. Både for den enkelte person, i og mellem teams og for virksomheder.

Konsekvenserne kan fx være modstridende indsatser, konfliktprægede relationer og situationer, manglende motivation og samarbejde på tværs samt dårligere økonomisk bundlinje for virksomheden.

Mental træning gør mester

Øvelse gør mester! Det gælder også, når du skal indarbejde nye måder at tænke og handle på. Istedet for at gøre, som du plejer, når hverdagen og travlheden melder sig. Og når du føler dig presset eller stresset.

Jo mere og jo bedre du bevidst fokuserer din opmærksomhed i retning af det, du gerne vil opnå, desto større er sandsynligheden for, at du hurtigt og effektivt kommer i mål.

Det kan fx være, du gerne vil være i stand til at bevare roen og overblikket i vigtige præstationssituationer. Fremfor at miste koncentrationen og få præstationsangst, som du plejer.

Så er det en afgørende fordel, at du på forhånd – og i mere trygge rammer – øver dig i, hvordan du helt konkret skaber ro og overblik, når det gælder. Mental træning og teknikker er effektive hjælpemidler.

Hjernelogisk forklaring

Der er en logisk hjernemæssig forklaring på, at mental træning er vigtig, når du skal indarbejde nye måder at tænke og handle på – og undgå at falde tilbage i gamle vaner og mønstre.

Forklaringen er billedlig talt, at hjernen er som en kornmark, hvor dine nuværende tankevaner og -mønstre er nedtrådte stier. Vejen frem ligger i at opdage og betræde nye stier, som er mere attraktive for dig. Fx evnen til at bevare roen og overblikket under pres.

Med tiden, rejser kornet sig op, der hvor de gamle stier var. Mens de nye stier bliver nedtrådte og lettilgængelige. Det sker, jo mere du betræder de nye stier og undgår at betræde de vante gamle stier. På samme måde danner vi nye mentale mønstre og vaner, over tid.

Du kan læse mere om hjernemæssige forklaringer her.