Brug hele din kommunikation

God og effektiv kommunikation er afgørende for at fremme og understøtte gode præstationer og trivsel.

Det er også grundlaget for positivt samarbejde og stærke, varige relationer.

Vi arbejder med at styrke  og udvikle hele din kommunikation – med andre og dig selv – og med verbale og nonverbale virkemidler.

Som uddybet nedenfor kommunikerer vi reelt hele tiden, på den ene eller anden måde. Og hvordan, hvad og hvorfor, vi kommunikerer, påvirker, hvor godt vi gør det og har det – med os selv og hinanden.

Formål og udbytte

Med en helhedsorienteret tilgang til din egen og andres kommunikation, kan du for eksempel lære at:

  • Blive bevidst om, hvordan din kommunikation påvirker dig selv og andre.
  • Positiv påvirke, hvordan andre – og du selv – opfatter dig.
  • Skabe harmoni og synergi mellem det du tænker, føler, siger og gør.
  • Opnå hurtigere og bedre menneskelig kontakt og tillid.
  • Booste din energi og selvtillid og dæmpe stress.
  • Kommunikere målrettet og effektivt med verbale og nonverbale virkemidler.
  • Klarlægge og ændre forventninger og intentioner bag din kommunikation.
  • Øge dine budskabers relevans og effekt – ved at tage højde for modtagers logik og forståelsesramme.

Ord, stemme og kropssprog

I mange situationer er det kun omkring 7% af det, vi mennesker kommunikerer, som har med selve ordene at gøre. De resterende ca. 93% består af måden, vi udtrykker os på – med stemmen  (38%) og kropssproget (55%).

Og ordene, stemmen og kropssproget, vi bruger, påvirker både vores egne tanker og følelser og den respons, vi får, fra andre mennesker.

Kropspositioner

Forskere i kropssprog på Harvard University har fx. undersøgt og dokumenteret, hvordan vores kropspositioner (body poses på engelsk) påvirker os selv, og hvordan andre opfatter os.

En ændring i din kropsposition ændrer således øjeblikkeligt din kropskemi. Og begge dele påvirker, hvordan du agerer og interagerer med andre.

Ved brug af såkaldte høj-energi kropspositioner (high power poses på engelsk) kan du fx. hurtigt og effektivt booste din energi og selvtillid og dæmpe stress.

Høj-energi  kropspositioner er typisk åbne og afslappede. Modsat de såkaldte lav-energi kropspositioner (low power poses på engelsk), som typisk er mere lukkede og beskyttende.

Den positive effekt af høj-energi kropspositioner kan yderligere forstærkes med kontrollerede vejrtrækninger og øjenbevægelser.

Forskningsresultater inden for psykologien viser, at menneskers kommunikation i visse situationer kan opdeles i ca. 55 %, som er knyttet til kropssproget, og ca. 38 %, som er knyttet til stemmen. Kun de sidste ca. 7 % har med selve ordene at gøre.

Det du tænker og siger til dig selv

Et væsentlig del af din samlede kommunikation er alt det, du tænker og siger til dig selv – med din ydre og indre stemme (også kaldet indre dialog).

Det hele påvirker dine følelser, krop og kropssprog – og den respons, du får fra andre mennesker.

Det kan fx. dreje sig om dine forventninger og intentioner, når du skal præsentere for en gruppe mennesker, du ikke kender. Herunder det, du tænker om dig selv, dit publikum og det emne, du skal tale om.

Tænker du fx: ” Det bliver spændende at møde og lære mit publikum at kende. Og det kommer til at gå rigtig godt.” Eller tænkere du snarere: “Hvad nu hvis jeg glemmer, hvad jeg skal sige eller ikke kan svare på publikums spørgsmål?

Den første tankerække kan medvirke til at løfte både din selvtillid og publikums oplevelse. Mens den anden kan ende med at spænde ben for både din præstation og dit velbefindende.

Det er blevet estimeret, at vi siger mellem 300 og 1.000 ord i minuttet, til os selv.

Det du ikke siger og ikke gør

Din samlede kommunikation omfatter også alt det, som du ikke siger, skriver og gør.  Fordi al menneskelig adfærd er en form for kommunikation – herunder tavshed og mangel på handling.

Tavshed kan være et yderst effektivt kommunikationsmiddel i forhandlingssammenhænge, og fordi det kan gøre modparten usikker og ‘mør’ fx..

Men tavshed kan også undergrave den gode dialog og relation, uden at det var meningen, ved at skabe uvished og utryghed.

Mangel på handling kan let blive opfattet som mangel på interesse og professionalisme. Fx. hvis en virksomhed undlader at svare på en henvendelse fra en kunde eller jobansøger. Det kan igen medføre dårlig omtale af virksomheden, og at kunden vælger at handle et andet sted.

Kvalitet x accept = effekt

Vi har fokus på at løfte kvaliteten af din kommunikation såvel som modtagerens accept af din kommunikation.

Både kvalitet og accept er nemlig afgørende for at opnå en høj og tilsigtet kommunikationseffekt hos modtageren. Og kvalitet og accept påvirker hinanden.

Det kan fx. være, at du som medarbejder i en virksomhed vil have dine kolleger til at købe ind på dine budskaber, formidle dem videre i organisationen og ud til kunderne. Og du ønsker, at kunderne bærer virksomhedens budskaber videre til deres relationer.

I så fald kan en høj grad af accept hos modtagerne betyde, at de tager rigtig godt imod dine budskaber. Selv når kvaliteten af budskaberne er tvivlsom. Fx. i form af en mangelfuld præsentation, fejlbehæftet materiale eller en tale med svage argumenter.

Omvendt kan en lav grad af accept hos modtagerne betyde, at du kommer dårligt igennem med dine budskaber. Selv når kvaliteten af budskaberne er i top. Fx. i form af en flot præsentation, fejlfrit salgsmateriale eller en tale med stærke argumenter.

Tillidsfaktoren

Ovenomtalte accept af din kommunikation er ofte tæt forbundet med tillid. Når modtagerne har tillid til dig, er de generelt mere opmærksomme og modtagelige over for det, du mener, siger og gør.

Tillid til fremmede

Tillid til fremmede, vi møder for første gang (såkaldt social tillid), bunder i troen på, at andre mennesker vil opføre sig anstændigt og ikke snyde os.

Førstehåndsindtrykket er afgørende for, hvad vi forventer af en fremmed persons opførsel. Det består i vidt omfang af nonverbal og visuel kommunikation – herunder påklædning, øjenkontakt, stemme, håndtryk og fysisk afstand.

Danskere har generelt meget høj tillid til andre mennesker. I en undersøgelse, svarer 78 ud af 100 danskere således ja til spørgsmålet ”Kan du stole på de fleste mennesker?”, mens det samme kun gør sig gældende for 3 ud af 100 brasilianere.

Tillid til dem og det, vi kender

Vi mennesker har en naturlig tendens til at have tillid til enkeltpersoner, vi kender (såkaldt individuel tillid) – heriblandt familie, venner og kollegaer. Tilliden bygger på tidligere personlige oplevelser og erfaringer. Og i mange tilfælde stoler vi mere på dem, vi kender godt, end på alle andre.

Det benytter mange virksomheder sig af ved at stimulere kunder og andre interessenter til at fortælle deres omgivelser noget positivt om virksomheden (den såkaldte mund-til-mund effekt).

Det ligger også i menneskers natur, at vi har en tendens til at registrere og godtage informationer, som understøtter de antagelser og holdninger, vi har i forvejen – bevidste som ubevidste. Hermed kommer vi til at ignorere og afvise informationer, som går i mod vores egne erfaringer og intuition.

“Danmark har verdens højeste tillidsfaktor. Vi stoler i ekstrem høj grad på hinanden, også selv om vi ikke kender hinanden, og tillid er det sublime udtryk for sammenhængskraft i et samfund og har stor betydning for, hvor lykkelige vi er.”

Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet