Eksamen med ECTS point
Sapiens Performance v. Klaus Veile, er statsgodkendt udbyder af akademifag via samarbejde med udvalgte erhvervsakademier. Det betyder, at du får ECTS point, hvis du gennemfører og består eksamen i akademifag hos os.
Vi tilbyder akademifag i form af lukkede kurser for en eller flere virksomheder. Alle fagene giver 10 ECTS point ved bestået eksamen.
Du kan tage flere fagmoduler for at opnå en fuld akademiuddannelse, som er en fleksibel deltidsuddannelse. Akademiuddannelsen er godkendt af Undervisningsministeriet og internationalt anerkendt via European Credit Transfer Systemet, med 60 ECTS point. ECTS point beskriver det faglige indhold og tidsmæssige omfang.
Eksamensform og -omfang
For hvert akademifag er der en separat eksamen. Eksamen bedømmes af eksaminator/uddannelseslederen og en officiel censor fra censordirektoratet. Bedømmelsen sker efter 7-trins skalaen.
Eksamen omfatter en individuel mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig opgave på 2-8 sider (1 side er 2400 anslag inkl. mellemrum) afhængig af faget. I nogle tilfælde kan det også være et videooplæg eller lignende. Vi tilbyder dig hjælp i forbindelse med opgaveskrivning.
Akademifag med ECTS point
Vi tilbyder p.t. nedenstående akademifag, som giver 10 ECTS point hver, ved bestået eksamen:
- Coaching i organisationer
- Coaching og konflikthåndtering
- Forandringsledelse
- Grundlæggende ledelse
- Salgspsykologi
- Salgsteknik
De tre førstnævnte akademifag er alle valgfrie moduler i akademiuddannelsen i ledelse, mens faget grundlæggende ledelse er obligatorisk.
Fagene salgspsykologi og salgsteknik kan være obligatoriske eller valgfrie moduler i akademiuddannelsen i international handel og markedsføring. Desuden kan begge fag indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.