Hjernen er jo fantastisk!

Hjernen kan ikke kende forskel på virkelighed og fantasi, og det kan jo være både godt og skidt. Men en ting er helt sikkert HJERNEN ER FANTASTISK !

OG hvis jeg ikke havde en, ville det være det første jeg sparede sammen til!!!!!

Når vi fødes, er det en stor klump potentiale, der bare venter på at blive programmeret til storhed, lykke og succes. Når vi dør, er en stor del af dette potentiale stadig tilbage, vi har mere potentiale mellem ørerne, end vi nogensinde kan opbruge, vi behøver aldrig at være bange for at kede os, eller løbe tør for ideer, tanker, drømme og oplevelser.

Det siges at der er flere mulige neurale forbindelser i hjernen, end stjerner i det kendte univers.

Mænds hjerner er fysisk en kende større og tungere end kvinders, der til gengæld har kvinder en tykkere hjernebjælke (Corpus Collosum, lyder forholdsvis fallisk 🙂 ). Dvs. at der er en relativ bedre kommunikation mellem hjernehemisfærer, mellem højre og venstre hjernehalvdel.

Måske er det derfor kvinder oftest og gennem længst tid, har været associeret med intuition.

De fleste er bekendt med at vi har en højre- og en venstre hjernehalvdel, og at disse er organiseret på forskellig vis. Den venstre hjernehalvdel er oftest associeret med form og farver, emotioner, spontanitet, det musiske, intuitive mm. – og højre hjernehalvdel oftest med sprog og logik, det rationelle sindelag, firkantethed, strukturering mm.

Det mere interessante er dog samspillet – forestil dig at tale uden et musisk element, det ville lyde som en computer.

Foruden “split-brain”-modellen, har der i de seneste 20-25 år været stadig mere fokus på “the triune brain” – at hjernen evolutionsmæssigt har tre “lag”; og senest ”brain plasticity” som viser at vi kan genskabe forbindelser i hjernen, som ellers var tabt!

Som ramme for denne del vil jeg bede dig om at forestille dig, en Rytter og en Hest, du har en hest med et KÆMPE potentiale, men det kræver at DU (Rytteren), kan styre hesten. Det er her nøglen vores egen High Performance findes, NÅR vi lærer at styre hesten så har vi fundet nøglen til succes. 🙂

Krybdyrhjernen (virkelig hesten) (reptilhjernen eller R-komplekset) det ældste lag – er urhjernen, der hvor de tidligste impulser og instinkter er lagret. I mange år troede man at denne del af hjernen mistede sin indflydelse/status, når først man havde fundet patten og havde fundet ud af at die. I dag ved man at denne del af hjernen er yderst aktiv på mange måder, og bl.a. er involveret i motivation og handlekraft.

Følelseshjernen (hesten) – det limbiske system – er centreret midt i hjernen, og er knap så bastante strukturer. Denne del af hjernen har tilsvarende fået en renaissance på de sidste 10 år, med EQ – følelsesmæssig intelligens (vender tilbage omkring intelligenser ved senere lejlighed). En af flere interessante ting om denne del af hjernen, er dens dominans over storhjernen! (rytterens kamp med hesten) Når du først får et hysterisk anfald, eller et panikanfald, er der ingen rationelle og logiske argumenter der holder vand i byretten, at sige: “Tag det nu roligt!” – til en der allerede er violet i toppen, er som at smide benzin på et bål. (så du skal allerede inden hesten løber af sted med dig tage kontrollen)

Børn er “limbiske” frem til konfirmationsalderen – plus/minus individuelle margener og gradvist aftagende. Derefter bliver det storhjernen der er kaptajn på skibet (tror man).

Storhjernen (Rytteren) – Neo-cortex – den foldede grå substans der ligner en forvokset valnød, der har ligget for længe, er ofte kaldt bio-computeren, og er “programmerbar”. Dvs. at den er modtagelig overfor læring og er sædet for mange af vore kompetencer, at tegne og regne, skriv og nive, rime og at finde Holger!

Oftest lærer denne del af hjernen gennem repetition – staveord, den lille tabel, færdselskilte. Blandt new-age folket benyttes denne form for læring/repetition (i new-age terminologi: affirmationer) til at ændre følelsesmæssige mønstre. Det holder dog ikke, storhjernen bliver den lille i forhold til det limbiske system, når det kommer til følelser – de to dele af hjernen taler ikke samme sprog.

Storhjernen (rytteren), er den del af hjernen de fleste kalder hjernen! – og når man fx. ser en marsmand i en tegneserie ell.lign., er det storhjernen der er forvokset og de mentale kompetencer der er fokuseret på.

Hvad mener jeg med at storhjernen (rytteren) og det limbiske system (hesten) ikke taler samme sprog? Det limbiske system fungerer overvejende kemisk, det koger, syder og braser når der er høj aktivitet. Storhjernen derimod, er mere elektrisk i sin måde at fungere på, mere som man forestiller sig en computer.

Hvis man i en personlig udviklingsproces, ønsker at ændre visse gamle mønstre, kan det være mest hensigtsmæssigt at “tale kemisk”, fremfor at “tale elektrisk”.

Ovenstående er figurative, der er elektriske strømme og kemiske bevægelser og forbindelser over hele hjernen.

Det elektriske systems arbejdsmåde kan måles i Hertz – Hz pr. sek. I dagligdagens daglige gøremål, hvor vores almindelige bevidsthedstilstand råder, svinger hjernen med en frekvens på 16 – 20 Hz. kaldet beta. Det er fx. når man sidder og læser, eller samtaler, skriver oa. Ofte glider vi ind i en mere dagdrømmeagtig tilstand, hvor hjernen går ned i frekvens og svinger med 12 – 16 Hz. – kaldet alfa. Dette svarer til en let trancetilstand, og visualisering, afspænding mm. begynder ofte her. Endnu “dybere” er delta-tilstanden, en mellemdyb trancetilstand, hvor kroppen oftest (men ikke nødvendigvis) er i ro. det kunne være en meditativ tilstand, og hjernen svinger med 8 – 12 Hz. Under delta, følger theta 4 – 8 Hz., og en decideret dyb trance, hvor mystikere kan hente sære oplysninger, kroppen kan heles eller opereres uden bedøvelse oma.

I det store og hele er hjernen en kilde til uendelig undren, inspiration og fornøjelse. det kan undre at ikke flere mennesker vælger at træne denne centrale del af det at være menneske. Vi har kun snuset til overfladen af, hvad der er menneskeligt muligt når vi for alvor får hjernen som medspiller.

Første indslag handlede om hjernens “hardware” – den overordnede opbygning og funktionsmåde, så det næste naturlige skridt må vel være (mmm, velvære!) hjernens software.

I undervisning ynder jeg til tider at stille følgende to spørgsmål:

“Hvordan tænker man?”, og “Hvad er tanker?”, et par sjove spørgsmål der pudsigt nok ofte medfører at hjernen nærmest går i selvsving og så i …. stå.

Jeg har gennem mange, mange år beskæftiget mig med PFP (Præstations Fremmende Psykologi), hypnose, mentaltræning, NLP, visualisering, coaching og nyere mindre kendte metoder og teknikker. Altid med henblik på at få hjernen som medspiller frem for modspiller. Fælles for disse metoder er at de er mentale, beskæftiger sig med tankerne i højere grad end med følelser.

Nu kan de to ikke skilles ad, tanker igangsætter følelser og følelser sætte turbo på et hav af tanker. Et eksempel kunne være motivation, vil man motivere sig selv er det følelser der skaber bevægelsen og tanken der bestemmer retningen.

Min indgangsvinkel har primært været gennem det mentale.

Tilbage til de to spørgsmål; hvordan tænker man? Det er jo bare noget man gør, man har aldrig lært at tænke, det er ikke noget man sætter sig omkring kaffebordet og debatterer. Tanker er bare!

Hvis vi tager fat i den ende den enkelte selv kan checke op på, “mærke”/tænke efter og genkende, er der fire måder at tænke på:

Neuro Associationer,
Mentale strategier – eller sekvenser,
Sansernes “inderside” – indenfor NLP/PFP kaldet submodaliteter
Ikonisk eller live metafor

Associationer, at to eller flere ting/fænomener er sammenknyttede, når du ser et rødt lys stopper du automatisk, når dit navn lyder reagerer du (selvom det er en anden der tiltales), når èn tænder en smøg rækker en anden ud efter sine, når du hører en særlig melodi forsvinder du ind i gamle minder, når din kone/mand kigger på en bestemt måde ved du hvad klokken er slået, når du ser en McDonalds på mototvejen sætter du foden på speederen. Osv.osv. Der er uendligt mange associationer, hvor en ting får en anden til at ske, fuldautomatisk og pronto!

Hvis jeg kommer forbi et sted hvor der lige er gjort rent med klor, kan jeg samtidig høre lydene (inde i hovedet) fra en svømmehal, S=stimulansen klor er parret med R=reaktion/responsen – svømmehalslyde.

Dette er essensen i Behaviourisme. Interessant nok har hypnotisører gennem århundreder vendt denne ligning på hovedet; skabt en S (stimulans) fx. knips med fingrene, der automatisk fremkalder R (reaktion) fx. at gå i en dyb trance eller andet. NLP har yderligere forfinet teknikken, der så kaldes ankring.

En måde at tænke på er altså via associationer, der kan bringes under vores egen kontrol.

Den næste måde at tænke på er via mentale strategier. Uanset hvad du gør, det være sig kommer ud og træne eller ikke kommer ud og træne, står op om morgenen, vælger pizza, bliver forelsket, får en fobisk reaktion, motiveres, træffer beslutning, husker, regner, staver…. Så er der et genkendeligt og målbart mønster, der går lige forud for denne handling. Dette er yderst sjældent bevidst, det sker på splitsekunder.

Eks.: den indre sekvens forbundet med at vågne (obs. dette er et generaliseret eksempel, ikke det MAN gør!): du hører vækkeuret…kigger og ser at kl. kun er 7.30…rækker ud og slår snooze til…vækkes 10 min. senere af samme lydkigger og ser at kl. kun er 7.40…siger til dig selv:” Satans:”…slår snooze til igen…vågner 10 min. senere til lyden af morgenhyrderne (et radioprogram, red.)…og ser nu at du KUN har 10 min. til hele dit morgentoilette…siger igen til dig selv:”SHIT, de bliver sure når jeg kommer for sent igen!” …får ondt i maven, og har så ondt af dig selv at du overvejer at melde dig syg…

Hele denne sekvens er naturligvis karikeret, og benyttes alligevel af mange – UDEN at man aner det! Der findes et utal af varianter og variationer, nogle er hamrende effktive og produktive, andre er bare hamrende!

Den sekvens der er beskrevet som et eksempel, er et tanke-tog, og et sådan tanke-tog er altid sat sammen på samme måde – madvognen kommer altid efter sovevognen. På den led minder det om en sætnings opbygning: Sommerfugle flyver kun om sommeren, er en sekvens der intuitivt kan forstås. ja, det er noget vrøvl, men sekvensen er i orden. Til forskel fra: sommeren kun sommerfugle om!, der både er noget vrøvl og hvor filmen knækker fordi sekvensen er “off tilter”.

Vi har masser af tanketog, og de fungerer perfekt. Vi aner det ikke og selv vi der kender til tanketog, lægger ikke mærke til at de kører.
Fra sanse indtryk til sanse aftryk. (submodaliteter) sansernes byggesten
Endnu en måde at tænke på: submodaliteter, der er den indre finere kvalitet af sanserne. Det er for de fleste et spritnyt område, og for mange vanskeligt at fange og forstå. Når du fx. sammen med en kammerat m/k ser en ydre hændelse, fx. et godt skår /k, og I efterfølgende tænker og taler om denne “ydre hændelse” (nu i konens nærvær) vil i hver især have “kodet” denne hændelse. Eftersom at subjektet for talen ikke længere er til stede, er der nu kun et efterbillede, et aftryk i den visuelle del af neo-cortex (storhjernen). Dette aftryk vil have visse “kodnings-kvaliteter” – størrelse, form, farve, still-billede etc.

ALLE oplevelser (sanseindtryk) sætter sig som et sanse AFTRYK i hjernen og det kan både fremme og hæmme vores præstationer (dog er det oftest hæmmende) og vi går rundt med den fejlagtige overbevisning at det ikke kan ændres, mest fordi vi ikke ved hvordan.

MEN alle

Dette er der ikke mange der aner. Reklame-branchen ved det! Og benytter sig af det til at skabe motivation og købelyst. Diktatorer ved det (bevidst eller ubevidst), og benytter det til skræk og advarsel. Edderkopper ved det og projicerer et billede af sig selv op i din bevidsthed, i overstørrelse, med ekstra store øjne, tænder og hår på benene.

Vores oplevelse er så at sige vævet af dette tankestof, og det giver stof til eftertanke, med hensyn til hvordan og hvor hurtigt at mange begrænsninger kan ændres og eliminere, og hvordan vore bedste ressourcer kan overeksponeres til “Larger than Life.”

Den sidste måde at tænke på er mere ikonisk. (en livs metafor) “Et billede siger mere end 1000 ord.” Vi har mange enkeltstående indre billeder og lyde, der rummer uendelig meget information, pakket ned til ingenting, men som kan pakkes ud på et splitsekund.

Når folk siger: ” Mit liv er som …. et eventyr.” – er eventyr et ikon, en metafor, og betyder en masse ting på samme tid. ”mit liv er en lang kamp” ”livet er som et spil hvor jeg kan deltage eller ej” ”livet er en dans på roser” ”livet er som en buffet”, hvad er din livs metafor.

Husk livs metaforer som alt andet kan ændres når man ved hvordan, f.eks, forestil dig at hvis du ændrer en livs metafor fra ”livet er en lang kamp” til ”livet er fuld af spændene udfordringer, der let kan overvindes”,………….

hvad ville det betyde for ens liv ??? 🙂 JAA en HEL DEL IK 🙂

Der er SÅ meget mere at sige om hjernen, hvad enten det er hjernens hardware eller software. Endnu sjovere er at lære det at kende på egen hånd, og eksperimentere vildt. Men vogt jer! jeg har fra tid til anden tænkt: ” Fuck, det skulle jeg nok ikke have gjort.” Hidtil er det dog kun blevet til 4 indlæggelser, – Just kidding ;o)

Vil du gerne lære at ændre dine mentale strategier, lære at styre hjernen, lær at brænde igennem uden at brænde ud, lær at præstere optimalt, lær at slappe fuldstændigt af.

OG IKKE mindst find din EGEN optimale PRÆSTATIONS TILSTAND (oftest en dynamisk ro, altså afslappet og fuldstændig opmærksom)

Lær den menneskelige og psykologiske del af ”håndværket” ledelse og SELV ledelse, tag uddannelsen High Performance Practitioner med Præstationsfremmende psykologi